Alle skal have råd til et hjem i Aarhus
Aarhus bliver større. Hvert år bliver vi mellem 4000 og 5000 flere aarhusianere. Samtidig ændrer folks livssituationer sig. Man får man nye behov - for egen studiebolig, et ekstra værelse, en have. Måske den første ejerbolig - eller noget mindre, når huset bliver for stort. Derfor har Aarhus brug for en ambitiøs boligpolitik, som sikrer boliger til alle behov i blandede boligområder.
Uanset indkomst og baggrund skal det være muligt at få råd til at bo i Aarhus. Når der ikke er boliger nok til de mange mennesker, der gerne vil bo i Aarhus, stiger priserne. Det betyder, at helt almindelige mennesker med helt almindelige indkomster risikerer at blive presset ud af Aarhus. Sådan skal det ikke være. I Aarhus er der plads til alle typer mennesker - og brug for alle. Pædagoger, direktører, elektrikere og førtidspensionister skal kunne bo side om side i hele kommunen.