<h1>Om mig</h1>

Om mig

Mit liv i Aarhus

Aarhus har altid været og er stadig en del af mig - og siden jeg var helt lille, har jeg været en del af Aarhus. 

Jeg er født i 1976 og vokset op i en lejlighed i Brabrand, inden min familie flyttede til Skødstrup. Som barn gik jeg i folkeskole på Skødstrup Skole, og da jeg kom i 10. klasse, tog jeg på udveksling i Texas, USA. Det var en stor øjenåbner for mig rent politisk. Det gjorde stort indtryk at se, hvor store skel social ulighed kan skabe. 

Den ulighed, jeg så i det amerikanske samfund, fik mig til at indse, hvor vigtigt det er at have et stærkt velfærdssamfund, der hjælper dem, der har brug for det. Siden da har jeg brændt for at være med til at skabe et samfund, der sikrer lige muligheder for alle og får flere med i fællesskabet. 

I 1990’erne blev jeg medlem af DSU og dimitterede fra Aarhus Katedralskole. Siden tog jeg en uddannelse på Aarhus Universitet - men det, der har formet mit liv siden, har været et brændende ønske om at være med til at gøre Aarhus til et endnu bedre sted at bo og leve. 

Siden jeg i 2002 blev valgt til Aarhus Byråd for Socialdemokratiet, har kampen for et grønnere, tryggere og mere retfærdigt Aarhus dannet ramme om min hverdag - og i ti år har jeg haft det enorme privilegie at være borgmester for ikke bare Aarhus by, men hele Aarhus Kommune. 

Aarhus har en helt særlig puls. En helt unik natur. Et fantastisk fællesskab. Og meget, meget mere. Det skal vi blive ved med at værne om - og kampen for, at Aarhus er for alle dem, der kan og vil, er ikke kæmpet færdig endnu. Brænder du også for, at alle mennesker i Aarhus skal have lige muligheder for at leve et godt, aktivt og inspirerende liv, så vær med til at sætte retningen for fremtidens Aarhus til kommunalvalget d. 16. november.

Det Aarhus, du kender - bare bedre

I de 10 år, jeg har været borgmester i Aarhus, er der sket meget - både i byen og i hele kommunen. Vi er halvvejs mod et mål om CO2-neutralitet, velfærden er med vores velfærdspolitik blevet styrket efter finanskrisen, og vi er nu godt på vej ud gennem en coronakrise. Men det, der gælder nu, er fremtiden. 

Det, der optager mig som socialdemokratisk borgmester i Aarhus, er den kurs, vi skal sætte for fremtidens Aarhus. Jeg har en række mærkesager, som er fundamentet for gøre Aarhus endnu bedre. Mærkesagerne baserer sig på en stærk velfærdspolitik, ældrepolitik og klimapolitik. 

Der er stadig store, vigtige udfordringer i både byen og hele kommunen, som vi politikere skal arbejde på at løse. Aarhus har endnu mere at byde på - og jeg håber, du vil være med til at trække udviklingen i den rigtige retning ved at stemme på mig til kommunalvalget 2021. Den retning, vi sætter i Socialdemokratiet, er en retning, der er endnu tryggere, grønnere og mere retfærdigt. Med andre ord: Det Aarhus, du kender - bare bedre.

Skærmbillede 2021 08 18 Kl. 15.55.53

Her på min hjemmeside kan du følge med i mit arbejde som borgmester i Aarhus, mine politiske visioner og følge med i min kampagne frem mod kommunalvalget 2021. 

Kommunalvalget er for alvor skudt i gang. Vi ser frem mod d. 16. november 2021, hvor kommunalvalget finder sted. I Socialdemokratiet i Aarhus har vi en række stærke kandidater, der stiller op. Det er kandidater, som alle har vigtige mærkesager for en endnu bedre og stærkere kommune. Og som borgmester i Aarhus har jeg en række mærkesager, der skal bygge videre på det Aarhus, vi kender, og sætte retningen for fremtiden. Det handler især om, at vi skal investere i vores velfærdspolitik og ældrepolitik. Alle skal føle sig trygge, når de en del af Aarhus. Og trygheden skal sikres gennem vores fællesskab, hvor nøglen er velfærd. Samtidig går vi til kommunalvalg på en ambitiøs klimapolitik. Vi skal omstille med omtanke og tænke mere grønt i vores hverdag. På den måde kan vi skridt for skridt blive blandt verdens grønneste storbyer. 

I ti år har jeg haft det enorme privilegium at være borgmester for hele Aarhus. For mig handler det om være med til at skabe et fællesskab for alle aarhusianere. For Aarhus består af en masse fantastiske lokalområder, der er med til at kendetegne og præge det, vi alle er en del af. 

Hvis du også ønsker et tryggere, grønnere og mere retfærdigt Aarhus, har jeg brug for din personlige stemme til kommunalvalget 2021. Som borgmester i Aarhus og politiker vil jeg fortsat arbejde på at sætte en ambitiøs retning for velfærden og den grønne omstilling i Aarhus i fremtiden.