Ensomhed er noget, vi løser sammen

Ensomhed Løses Sammen
Ensomhed er noget, vi løser sammen.
Flere og flere unge kæmper med ensomhed og psykiske udfordringer. Faktisk føler 125.000 unge i Danmark sig ensomme ofte eller hver dag. Det skal vi gøre noget ved - og tilbuddet Ventilen er et godt eksempel på, hvordan civilsamfundet er med til at løfte et stort stykke arbejde.
Tidligere i dag var jeg på besøg hos Ventilen Aarhus, hvor Kasper og Alexander, to af de frivillige, fortalte om arbejdet med at vende ensomhed til fællesskab. For hos Ventilen hjælper de frivillige med at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge ved at skabe et trygt rum, hvor tabuet om ensomhed kan brydes.
Det er et vigtigt skridt at kunne tale om ensomheden - sammen - for at kunne komme ud af den. Så selvom du måske føler dig ensom, er du ikke alene om det. Og kun sammen kan vi få nedbragt ensomheden blandt både unge og ældre i Aarhus.