Lokalt engagement der skinner igennem
Som borgmester står man på mål for meget...
...og i lørdags stod jeg i målet til straffesparkskonkurrence mod U9-drengene fra IF Lyseng. De var skarpe, men ikke skarpe nok - det blev til en 9-5-sejr til målmanden 😉
Efter fodboldtræningen gik turen til Rundhøj Torv og senere Butikstorvet i Beder til gode snakke om lokalmiljøerne med både de lokale indbyggere og andre af vores stærke S-kandidater til både byråds- og regionsrådsvalget.
I efterhånden nogle måneder har jeg brugt en del tid på at besøge alle dele af Aarhus, og især én ting går igen uanset hvor jeg er: Det er ganske enkelt fantastisk at mærke det lokale engagement, der er i alle dele af Aarhus. I lørdags blev det understreget i Beder-Malling Idrætsforening, der var fyldt med frivillige ildsjæle - unge som ældre. Man bliver suget ind i den slags engagement, så jeg tog også selv en tørn og langede kaffe og pølsehorn over disken.