Skolevalg 2021
I dag afgøres dette års Skolevalg.
Jeg er sikker på, det har været nogle hektiske uger for de unge politikere, som har været ude at debattere på skoler i hele landet - også her i Aarhus. Der er blevet stillet spørgsmål, argumenteret for mærkesager og diskuteret politiske synspunkter de sidste mange dage. Kæmpe respekt for, at unge ildsjæle involverer sig og kæmper for det, de tror på.
I dag har de unge vælgere så afgivet deres stemme. Og selvom det “bare” er til skolevalget, er det en vigtig begivenhed. Det betyder nemlig, at vores unge får indblik i, hvordan de demokratiske processer fungerer - og ikke mindst hvilken betydning det har, at man deltager aktivt i demokratiet og gør sin stemme gældende. Jeg glæder mig til at se resultatet.